Tirsdag den 31. oktober havde vi en rigtig “gyselig” dag,. Flere af børnene mødte udklædte, og da vi havde spist edderkoppekage (gulerodskage) gik vi på græskarjagt udenfor, hvor små græskarfigurer ledte os hen til en græskarspand med små brune knolde i (vi tænkte det var fra en trold med hård mave) men børnene mente det var pebernødder 😉
Til frokost spiste vi troldehånd på skovbund – pølsebanditter – halloween nuggets – gule tænder samt uhyggelig pasta.
Efter velfortjent middagslur fik børnene heksefingre (lavet af frugtstænger) blødende æbleskive – lidt chokolade og chips samt en spøgelsesis. Det hele blev skyllet ned med hekseblod.
Dagen igennem legede vi med edderkopper – skrigende/blinkende hekse/spøgelser – lavede uhyggelige pruttelyde – lysende balloner.