Sommerfest 2016

Lørdag den 20. august holdt vi det ene af vores årlige familiearrangementer. Vejrmæssigt var der bestemt plads til forbedring og hoppepuden blev knap så flittigt brugt som andre år, men så fik svævebanen, rutchebanen, trampolinen og gyngerne en ekstra tur 😉

Til frokost havde vi lavet lasagne, pizzasnegle, pølsehorn, frikadeller , salat samt agurkestave til børnene, og da de der skulle have en lur var blevet puttet, blev frokostbordet suppleret med sennepsglaseret hamburgerryg og flødekartofler til de voksne. Senere fik vi kaffe/te med hjemmebagte kager til.

Vi kan med glæde se tilbage på nogle hyggelige timer sammen med de børn vi passer, søskende og forældre, og vi vil gerne takke jer for jeres fremmøde og at snakketøjet var godt smurt, så der var en god og livlig snak på tværs af familierne 🙂

Del denne side med dine venner: